Skolepsykolog til MISI-Avannaa

Nu har du muligheden for at opleve nye faglige udfordringer!

MISI-Avannaa er ansvarlig for den pædagogisk psykologiske rådgivning i Avannaata Kommunia, verdens nordligste kommune. Vi er hjemmehørende i Ilulissat ved Diskobugten og den verdensberømte isfjord.

MISI Avannaa varetager opgaver inden for både skole- og daginstitutionsområdet i hele Avannaata kommunia, som er fordelt på 4 byer samt 21 bygder.

Ilulissat byder på en storslået natur med rige muligheder inden for vandring, sejlads, hundehold, skisport, jagt, fiskeri mm., og er samtidig en moderne by med forskellige kultur- og fritidstilbud.

Vi tilbyder et udfordrende, alsidigt og spændende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. MISI Avannaa er en velfungerende arbejdsplads med et godt kontorfællesskab. Desuden byder jobbet på tjenesterejser med skib, fly og helikopter til byer og bygder i kommunen.

Vi søger en psykolog – som meget gerne er autoriseret - med flere års erfaring i arbejdet med børn med særlige behov. Den rigtige ansøger finder det spændende at arbejde i et system, som bygger på grønlandsk sprog og kultur, og:

  • har viden om nyere forskning og pædagogisk-psykologiske teorier
  • har flere års erfaring mht. arbejdet børn med særlige behov
  • er dynamisk og udviklingsorienteret
  • har kendskab til pædagogisk psykologisk arbejde med børn og unge
  • er robust og kan arbejde selvstændigt og fleksibelt i forhold til mangeartede opgaver

Ansættelse sker efter overenskomst af 28. juni 2019 mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK for lærere i folkeskolen i Grønland m.fl.

For ansøgere, der i forvejen er tjenestemænd, kan denne ansættelsesform videreføres.

Der anvises personalebolig, for hvilken der betales husleje, depositum mv. efter de til enhver tid gældende regler.

Stillingen ønskes besat 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale.

Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt Fagchef for Skoleområdet og Misi-Avannaa Lars Fleischer lafl@avannaata.gl

Ansøgningsfristen er 15. december 2025. Ansøgning samt kopi af relevante bilag sendes via stillingsopslaget på Avannaata Kommunias hjemmeside.

Ansøgningsfrist: 15. december 2025