Kommunikations- og formidlingsmedarbejder til Isfjordskontoret

Stillingen er ledig til besættelse 1. august eller efter nærmere aftale.
Isfjordskontoret søger en engageret og selvstændig kommunikationsmedarbejder til en fuldtidsstilling.

Stillingen giver mulighed for at arbejde med formidling af UNESCO Verdensarven Ilulissat Isfjord og bidrage til at skabe forståelse for områdets unikke natur- og kulturværdier blandt både borgere, skoler og besøgende.

Dine primære opgaver:

  • Varetage Isfjordskontorets kommunikation og fungere som kontorets ansigt udadtil
  • Vedligeholde og udvikle Isfjordskontorets hjemmeside og sociale medier
  • Have kontakt til forskere og indhente resultater fra igangværende forskningsprojekter med henblik på formidling til offentligheden
  • Udarbejde nyheder, informationsmateriale og øvrigt formidlingsindhold
  • Varetage Isfjordskontorets skoletjeneste i tæt samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner i Ilulissat
  • Udarbejde undervisnings- og informationsmateriale til skoletjenesten
  • Besøge skoler og informere om UNESCO Verdensarven, Isfjordskontorets arbejde og betydningen af at beskytte området
  • Bidrage til at styrke børn og unges kendskab til og medejerskab af verdensarvsområdet
  • Holde foredrag og informationsmøder for turister om Ilulissat Isfjord, UNESCO-arbejdet samt gletsjerens og fjordens aktuelle tilstand
  • Opretholde løbende kontakt med turistaktører, guider og øvrige samarbejdspartnere inden for turismeerhvervet
  • Bidrage til at styrke kendskabet til UNESCO Verdensarven blandt guider, turoperatører og andre formidlere i området
  • Udarbejde informationsmateriale og afholde informationsmøder for guider og turistaktører om verdensarvsområdet, gældende regler samt aktuelle forhold ved Isfjorden
  • Medvirke til at sikre en ensartet og korrekt formidling af verdensarven over for områdets besøgende

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med kommunikation, formidling eller undervisning
  • Er god til at skrive og formidle komplekse emner til forskellige målgrupper
  • Har interesse for natur, kulturarv og UNESCO Verdensarv
  • Er selvstændig, struktureret og initiativrig
  • Trives med både kontorarbejde og formidling i direkte kontakt med mennesker
  • Er fleksibel og indstillet på at løse opgaver uden for Isfjordskontorets kerneområde, herunder kommunikations- og formidlingsopgaver for andre afdelinger i Avannaata Kommunia
  • Behersker grønlandsk, dansk og engelsk i skrift og tale

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fuldtidsstilling ved Isfjordskontoret i Ilulissat.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Der stilles ikke bolig til rådighed i forbindelse med stillingen.

Om os:

Isfjordskontoret er en del af Avannaata Kommunia og fungerer som verdensarvskontor for Ilulissat Isfjord. Kontoret arbejder med forvaltning, overvågning, forskning, information og formidling af UNESCO Verdensarven. Isfjordskontoret er ikke en del af Isfjordscentret.

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt relevante bilag medsendes, ved at trykke på ”Søg denne stilling” på Avannaata Kommunias hjemmeside.

Ønskes yderligere information om arbejdet, kontakt Site Manager Bo Albrechtsen: boal@avannaata.gl



Ansøgningsfrist: 20. juli 2026